tirsdag den 21. august 2012

Tag dig sammen!

Nu sidder jeg her ved min computer igen og forsøger, at lave noget produktivt. Som sædvanligt går det ikke så godt. Jeg kommer hele tiden til, at tænke på noget andet eller tjekke de sociale medier i stedet for.
Hvorfor laver de forpulede lektier og afleveringer ikke bare sig selv? Jeg er så træt af, at jeg aldrig kan tage mig sammen, og jeg slackede gennem næsten hele 1.g.
Det her semester tager du dig sammen Marina, besluttede jeg mig, men næ nej. Så er der lige en notifikation på facebook, eller et afsnit af Gossip Girl der lige skal ses (don't judge me).
Det er ikke kun på det faglige område, jeg burde tage mig sammen, jeg burde også spise sundere og dyrke mere motion, ikke for at ligne de piger i mit tidligere post, men bare for at blive lidt mere trimmet.
De sidste fire dage har jeg spist; 10 mælkesnitter, en hel pakke chokomarie, en pose Bilar, spist to durummer, oven i købet, var en af dem til morgenmad!

TAG DIG SAMMEN, TAG DIG SAMMEN, TAG DIG SAMMEN!!!!!

I stedet bruger jeg tiden på at skrive blogposts, som ingen læser, lægge skør makeup og tage billeder af det.


... Tilbage til bøgerne - endnu engang.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar